Orientering fra Landal til udlejerne

Kære ejere –

Grundet situationen omkring Corona/COVID-19, har vi hos Landal GreenParks modtaget mange aflysninger af ophold i marts og april måned.

Som tidligere skrevet ud, forsøger vi at flytte alle bookede ophold i perioden til andre perioder.

Grundet omfanget af antal aflysninger er vores booking system endnu ikke færdig opdateret – men er i gang med at blive det.

Vores booking system danner grundlaget for vores beregning af ejerafregninger.

Vi er derfor ikke i stand til at lave en endelig / korrekt ejerafregning p.t. for marts måned – men vi vil naturligvis udbetale et a conto beløb til husejerne – basis vores nuværende data i vores bookingsystem.
D.v.s. de ophold, der ligger inde i vores booking system lige nu – med afrejsedato i marts – vil blive afregnet med normal procent-sats til jer – som et a conto beløb. A conto beløbet vil så blive modregnet i næste måneds ejer udbetaling.
På nogle parker udbetales også indtægter for el, vand, varme og husdyr – men disse indtægter vil komme med næste gang, der udarbejdes en egentlig ejerafregning. Til gengæld modregner vi heller ikke service / vedligeholdelsesomkostninger i jeres a conto beløb for marts- dette vil først blive gjort, når I igen vil modtage en endelig ejerafregning, så I har muligheden for at se, hvad det er vi modregner.
Såfremt ejere skylder beløb fra tidligere måneders ejerafregninger, vil dette beløb dog blive modregnet a conto udbetalingen for marts.

I vil i forbindelse med udbetalingen af aconto beløbet ikke modtage en normal opgørelse / ejerafregning pr. mail – i stedet forventer vi, at næste måneds ejerafregning bliver endelig og vil så komme til at omfatte både marts og april måneders afregninger – med specifikationer af bookingnumre, opholdsdatoer, beløb m.v.

Vedrørende brugsretsvederlag / adgang til centerfaciliteter / badeland – her kan vi oplyse, at vi foreløbig ikke opkræver for 2. kvartal 2020. Ejere vil blive kompenseret for de lukke-dage, der overstiger det normalt tilladte antal lukke-dage pr. år. Det vil sige, at såfremt badelande m.v. ikke må åbnes op i løbet af 2. kvartal 2020, vil I heller ikke blive opkrævet brugsretsvederlag for hele denne periode.


Denne løsning er den bedste vi kan tilbyde jer ejere nu her.

Hos Landal GreenParks følger vi situationen nøje, og der vil løbende blive meldt ud, hvis noget ændrer sig.